5 stjerner *****
Med albummet »December Song« indspillet blandt amerikanere i New York afrunder den danske guitarist Jakob Bro en bemærkelsesværdig musikalsk trilogi.
I 2008 drog Jakob Bro til New York, nærmere betegnet til det navnkundige Avatar Studio, hvor han med amerikanske musikere indspillede albummet »Balladeering«. Det høstede efterfølgende en lind strøm af anmelderroser og hæderspriser, og et par år senere vendte Jakob Bro tilbage til åstedet, hvilket førte til det mindst lige så fornemme album »Time«.
Læs også: Vær velkommen herrens stemme
I december 2012 tog guitaristen så den tredje og sidste etape i Avatar Studiet, og nu foreligger resultatet.
Og som det var tilfældet med de to første udgivelser, handler det om en række Jakob Bro-kompositioner, som i deres grundform er enkeltmelodiske og roligt fremadskridende – ikke sjældent med en folkemelodisk tone og atmosfære. Og de amerikanske musikere finder tydeligvis inspiration i temaer og stemninger.
Pulsen bliver holdt helt nede, og tingene får bare lov til – og tid til – at udvikle sig. Her er kreativ kommunikation mellem musikere, ja, mellem mennesker. Og så er der, som sagt, tid. God tid. Og den bør man også tildele sig selv som lytter. Kort sagt: Luk ned for alt andet og drag med ud på trilogiens sidste etape.
To musikere har sekunderet Jakob Bro hele vejen. Det er guitaristen Bill Frisell, som med sit sfæriske spil er Jakob Bros amerikanske pendant, og den nu 86-årige altsaxofonist Lee Konitz, der elementært sagt er cooljazzens evigtsøgende veteran.
Dertil kommer bassisten Thomas Morgan, der også var med på »Time«, og ny mand i rummet er pianisten Craig Taborn, en af New York-scenens stærkeste yngre musikere, som ubesværet glider ind i danskerens impressionistiske univers.
Som en slags ledetråd i musikken supplerer Jakob Bro og Bill Frisell hinanden i en nærmest telepatisk dialog, og så er det bare en åbenbaring, hver gang Lee Konitz kommer ind med sit fabulerende på én gang sarte, støvede og organiske saxofonspil.